STRANDPROMENADEN - UNIKKE VERDENER MØDEs

Strandpromenaden tilbyder en helt unik beliggenhed – hvor unikke verdener mødes. Mødet mellem Øresund og hovedstad. Mellem Strandpromenadens hvilepuls og den hektiske metropol. I et moderne højdepunkt inden for arkitektur og design og samtidig i centrum af uforfalsket københavnsk kulturhistorie.

Fordelt over 7.000 m2 har vi skabt Strandpromenaden – levendegørelsen af den ultimative frihed i 42 private ejerboliger med arkitektur i verdensklasse, de ypperligste materialer og åndeløs udsigt fra landets bedste placering midt på Strandpromenaden i København.

Projekt

Strandpromenaden

Størrelse

7.000 kvadratmeter

Beliggenhed

København Ø

Arkitekt

Schmidt Hammer Lassen

Type

Private ejeboliger

Status

Afsluttet

År

2017

MED FØDDERNE I ØRESUND OG BLIKKET MOD VERDEN

Strandpromenaden ligger i det bedst tænkelige område i det centrale København på grænsen til Hellerup. Projektet er en del af en eftertragtet urban udvikling i 2150 Nordhavn og på Tuborg Syd. Fra alle boliger er der udsigt over det stille vand i bugten ved Svanemøllestranden; og fra altaner og terrasser skues mod Øresund i øst og ind over København i syd og vest. Her er samtidig kort afstand til historiske sejlklubber, international gastronomi og marinaerne ved Hellerup, Tuborg og Svanemølle Havn. Vand og by. Historien og fremtiden. Samlet ét sted.

YPPERLIGHED INDE OG UDE

Strandpromenaden fremstår som ren, gennemtænkt eksklusivitet. Schmidt Hammer Lassen architects verdenskendte arkitektur danner ramme for 42 ejerboliger, hvor unik skandinavisk stil og design møder internationalt fremsyn. Mange boliger er i to eller flere etager med åbne, gennemlyste plan. Boligerne er indrettet inden for en rektangulær form med tilbageliggende etagehøje glasfacader, der grænseløst åbner til private udendørs frirum. Når vejret indbyder, kan glaspartierne åbnes, så ude bliver inde og inde ude.

DEN GAMLE PRAGTVILLA

I hjertet af STRANDPROMENADEN ligger en CLASSIC HOUSE, en pragtvilla på 1.100 m 2 tegnet af arkitekt Valdemar Sander. Villaen er bygget i 1919 til Otto Henry Bærentzen (1868 -1943), grosserer, fabrikant, skibsreder og en førende skikkelse i Danmarks industrielle guldalder. Nu er villaen smagfuldt og respektfuldt restaureret, og den smukke, sjælfulde bolig er et naturligt centrum og vartegn for hele byggeriet.

FORSKELLIGHEDEN

STRANDPROMENADEN er udformet som en punktbebyggelse med fritliggende huse i den frodige, grønne park. Området huser i alt tre forskellige ejendomstyper med hver deres karakteristika. Det selvstændige hus i flere plan TOWN HOUSE, etageboligen BEACH HOUSE, og den centralt beliggende hundrede år gamle pragtvilla.

VELVALGT VELVÆRE

På Strandpromenaden nyder krop og sjæl godt af bjergtagende udsigter og gennemtænkte detaljer. Centralt i parken er der indrettet faciliteter med fitness, sauna, underjordisk p-kælder og lounge i underetagen af CLASSIC HOUSE. Det er velvalgt velvære.