CHRISTMAS MØLLERS HAVE MED GENNEMLYSTE LEJLIGHEDER

Christmas Møllers Have er et nyt, bæredygtigt lyspunkt på hjørnet af Christianshavn. Tæt ved den populære og tempofyldte Christmas Møllers Plads rejser Christmas Møllers Have sig i syv etager med et penthouse som toppen på værket. Her har Bricks skabt lejligheder til familier, der bare MÅ bo i byen.

Beliggenhed

København

Størrelse

10.500 kvadratmeter

Type

Boliger

Arkitekt

Arkitema Architects

År

2014

Status

Afsluttet

HARMONI

Christmas Møllers Have er en harmonisk og naturligt sammenhængende del af Vermlandsgades røde facader. 76 lejligheder fordelt på 6 etager og en penthouse-etage. Bygget i smukke kulbrændte teglsten får ejendommen dybde og karakter, både tæt på og på afstand.

LYS, UDSIGT OG PRIVATLIV

Arkitektfirmaet Arkitema har tegnet Christmas Møllers Have som en sammenhængende L-struktur med vægt på beboernes trivsel. Det betyder, der er ideelle sol- og lysforhold og høj grad af privatliv på altaner og i de tilstødende rum.

Alle lejlighederne er som udgangspunkt gennemlyste. Der er lagt vægt på at optimere lysforholdene og samtidig skabe de mest optimale betingelser for, at beboerne kan nyde den unikke udsigt i horisonten.

PLADS TIL SELSKABELIGHED

Christmas Møllers Have har også gjort plads til, at beboerne kan samles om sociale begivenheder og selskabelighed. Et stort, venligt fælleslokale i stueetagen danner rammerne om beboernes behov for plads ved særlige lejligheder, og gæster kan overnatte i fælleslokalernes to værelser med eget toilet/ bad. Ovenover p-kælderen er der indrettet grønne opholdsarealer med bl.a. legeplads og fitnessudstyr.