loading

Præmieret arkitektur i Jægergaardsgade

Jægergårdsgade 100, Aarhus C

Copperhouse lever op til sit navn: Facaden er beklædt med kobber, og Bricks modtog i 2009 Aarhus Kommunes Butiks- og Facadepris for ejendommen for sin "indsats for at styrke kvaliteterne i bybilledet gennem en særlig indsats på ejendommens butiksfacade".

Bricks opførte Copperhouse i 2008 på en tom grund mellem to ældre boligejendomme. Bygningen i Jægergårdsgade 100 er tegnet af den aarhusianske arkitekt Claus Hermansen.

To markante facader

Den opsigtsvækkende og usædvanlige ejendom har to markante facader: Kobberfacaden mod gaden i perforerede kobberplader og gårdfacaden beklædt med grønne planter i effektfuld kontrast til det pulserende byliv. Ejendommen er i fem etager med to erhvervslejemål i stuetagen og otte ejerlejligheder fordelt på de øvrige fire etager.

loading
Nyheder