Frichs-hallerne udlejet

Bricks A/S udlejer 3200 m2 på Søren Frichs Vej. Der udlejes 2000 m2 til ditmer og 1200 m2 til webdanmark.com.

Ditmer leverer it-understøttelse af organisations- og forretningsudvikling, herunder i offentlige digitaliseringsprojekter. De arbejder med strategi, business cases, projektledelse, udvikling, implementering, uddannelse, drift, hosting og support.

WebDanmark er et webbureau med speciale i webbaseret e-handel. De arbejder blandt andet med rådgivning, udvikling, implementering og markedsføring af webbaserede e-handelsløsninger.

Frichs hallerne ombygges fra gamle industrilagerhaller til lækre og moderne kontorlokaler.

Lad os håbe, at dette er starten på en smukkere og mere visionær Søren Frichs Vej. Her henvises til nedenstående links vedr. Åbydalen.

Helt ny bydel med højhuse ved åen

Åbydalen - Visionsplan for et nyt boligområde i Århus

 

Åbydalen er en visionsplan for et nyt bolig- og erhvervsområde langs Søren Frichs Vej. Det planlægges, at der skal skabes en grøn karréstruktur, som udformes på forskellig vis. Boligområdet vil grænse op til det eksisterende villakvarter i Åbyhøj samt Søren Frichs Vej.